Om Ole Kristensen

Psykoterapeut Ole Møller Kristensen, Født 1954

Jeg er uddannet psykoterapeut på Kempler Instituttet og medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Efterfølgende uddannet som supervisor hos Albatros.

Min uddannelse omfatter oplevelsesorienteret terapi og gestaltterapi.

Som supervisor er jeg trænet i individuel – og gruppesupervision, med udgangspunkt i psykoterapiens hovedtraditioner.

Jeg er pædagog af grunduddannelse, og har bland andet taget en diplomuddannelse i misbrug.

Jeg har god erfaring i at yde psykoterapi til mennesker der har problemstillinger der udspringer af et misbrug (stof – alkohol  – medicin), det være sig både den pågældende der har misbruget og den øvrige familie.

I mit arbejdsliv har jeg stor kontaktflade til børn og unge, der på en eller anden måde mistrives. Jeg har god erfaring i at være dem behjælpelig terapeutisk med en anerkendende tilgang til deres problemstilling.